En undersøgelse lavet af EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) i 2019 viste, at hver tredje nye studerende følte sig meget stresset. Siden har trivsel og psykisk sundhed fortsat fyldt meget på uddannelsesområdet, og nyere undersøgelser peger på, at stress stadig er en udfordring for mange studerende. Men du kan faktisk gøre nogle ting for at komme stress i forkøbet – se her hvordan.
Struktur og overblik
Stress og psykisk ubehag kan optræde på mange forskellige måder. Derfor er det vigtigt, at du lærer dine egne begrænsninger at kende. Og at du lærer, hvilken hverdag der passer bedst til dine behov. Hvis du oplever stress, findes der nogle simple tips, som kan hjælpe dig med at navigere rundt i din hverdag.
Først og fremmest kan det være en god idé at strukturere din tid – start med en uge ad gangen. Du kan eksempelvis bruge kalenderen på din mobil, så du har den ved hånden hele tiden. Del dine planer op i to dele: Hvilke ting skal du nå? Og hvilke ting kan du skubbe eller skippe, hvis tiden bliver for knap? Det vigtigste er, at du er realistisk omkring, hvad du kan nå. Med urealistiske mål bliver du bare mere stresset – og det er unødvendigt.
I eksamensperioder eller perioder, hvor du har større opgaver, kan det være en god idé at dele opgaven op i etaper. På den måde kan du skabe en simpel struktur over noget, der ellers hurtigt kan virke uoverskueligt.
Når du er i gang med din planlægning, så husk at indsætte de pauser, der gør dig glad. Hvis det giver dig ro at bruge en time på din hobby, så giv dig tid til det. Det kan også være, at du har brug for at deltage i sociale arrangementer om aftenen, så må du sætte det ind i din kalender. Når du har planlagt, at der skal være tid til det sjove, så skal du også give dig selv lov til at være i det.
Det kan også hjælpe at øve sig i at sige nej. Hvis du siger ja til for meget på én gang, kan selv gode ting begynde at fylde for meget. Det gælder både studie, arbejde, frivilligt engagement og sociale aftaler. Prioritér det vigtigste først, og giv dig selv lov til at vælge noget fra i pressede perioder.
Det er vigtigt, at du opsøger hjælp, hvis du oplever stress, nedtrykthed eller uro, som du ikke selv kan håndtere.
Søvn, motion og sund kost
Hver gang man snakker om psykisk sundhed, er der tre ting, der altid vil gå igen: Søvn, motion og sund kost. Og måske kan det kede dig, men det kan faktisk også gavne dig på længere sigt. Du behøver jo ikke være den nye sundhedsdronning, der løber 20 km hver morgen og altid har din grønne spinatsmoothie med på studiet. Hvis du starter i det små, kan det give dig mere overskud til både studie, arbejde og dit sociale liv.
- Søvn er vigtigt. Uden en god nats søvn fungerer både koncentration, overblik og humør dårligere. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne mellem 18 og 25 år sover 7-9 timer i døgnet med nogenlunde regelmæssige sove- og opvågningstidspunkter. En kort lur kan hjælpe på en hård dag, men den erstatter ikke en god søvnrytme. Du kan læse her, hvordan du kan sove dig til et større overskud.
- Motion er en naturlig metode til at føle mere overskud i hverdagen. Kroppen har brug for at være i bevægelse en gang imellem. Det behøver ikke være hård træning. En gåtur, en cykeltur eller lidt bevægelse mellem læseblokke kan også hjælpe. Du kan læse om billige og gratis måder at motionere på her.
- Den sidste og tredje ting: Sund kost. Selvom det føles som den bedste beslutning i eksamenspresset at kværne en pose chips og skylle den ned med en energidrik, så er det sjældent den bedste løsning, hvis du stadig har mange dage til afleveringsfristen. Prøv i stedet at få nogle måltider ind, der mætter og giver mere stabil energi. Læs mere her, hvordan du spiser godt i eksamensperioden.
Vær ikke bange for at spørge om hjælp
Det er vigtigt, at du opsøger hjælp, hvis du oplever stress, nedtrykthed eller uro, som du ikke selv kan håndtere. Du behøver ikke vente, til det hele vælter. Der findes flere steder, hvor du kan søge hjælp, alt efter hvad du har brug for.
Nogle gange kan det være i det små – måske har du brug for, at din studiekammerat læser din opgave igennem? Så kan du spørge, om I ikke skal give hinanden feedback. Har du brug for hjælp til at strukturere din eksamensperiode? Så kan din studievejledning enten hjælpe dig eller vise dig, hvor du kan få hjælp.
Du kan også kontakte Studenterrådgivningen, som har materiale og rådgivning om stress i studielivet. De har blandt andet råd om søvn, tankemylder, prioritering, vejrtrækning og det at sige fra.
Hvis din stress overskygger din hverdag, eller hvis du oplever vedvarende symptomer som søvnproblemer, tankemylder, tristhed, hjertebanken, koncentrationsbesvær eller følelsen af ikke at kunne overskue noget, bør du kontakte din læge. Lægen kan hjælpe dig med at vurdere, hvad der er det rigtige næste skridt for dig.
Du kan læse mere om symptomer og hjælp ved stress på sundhed.dk.
