En sprogrejse er en god mulighed for folk i alle aldre for at rejse ud i verden og lære sproget i landet, hvor det tales. På en sprogrejse kan man få masser af spændende oplevelser med andre studerende i udlandet - oplevelser, som man formentlig vil huske på hele livet. Endvidere får man muligheden for at udfordre sig selv og udvikle sine sociale og kommunikative kompetencer.
Hvor kan man tage på en sprogrejse?
Man kan tage på sprogrejser til mange forskellige spændende destinationer i verden. De mest populære lande for sprogrejser er Storbritannien, USA, Malta, Frankrig, Tyskland og Spanien. Nogle arrangører tilbyder også sprogrejser til fjerne og eksotiske destinationer såsom lande i Sydamerika (Brasilien, Ecuador, Chile, Peru osv.), i Asien (Japan, Kina, Thailand osv.), i Sydafrika og i Australien.
Hvornår kan man tage på en sprogrejse?
I princippet kan man tage på sprogrejse, når man vil, men det er selvfølgelig afhængig af hvad rejsearrangøren kan tilbyde. Typisk tager unge på sprogrejser i deres sommerferie eller i løbet af et sabbatår, men voksne kan også tage på en sprogrejse, da de fleste arrangører også tilbyder dette. Arrangøren af sprogrejsen kan i høj grad skræddersy en sprogrejse, så den passer til de behov man har.
Er der krav til sprogkundskaber?
Der stilles ingen krav til deltagernes sprogkundskaber, da der tilbydes undervisning i alle niveauer fra begyndere til øvede. Når man er ankommet til den valgte destination, bliver ens sprogkundskaber testet, udelukkende med det formål at tilrettelægge den efterfølgende undervisning, man modtager på resten af turen. Dermed vil man komme på lige præcis det hold, som passer til ens faglige niveau.
Hvordan er skolerne?
De fleste udbydere tilbyder sprogundervisning i højt kvalificerede internationale skoler i det pågældende land. Man vil derfor modtage den bedste undervisning i et internationalt miljø sammen med folk fra hele verden.
Hvor bliver man indlogeret?
Typisk vil man selv kunne vælge mellem at bo hos en værtsfamilie eller i et kollegium, hvis begge muligheder tilbydes. Der er fordele at hente ved begge dele: Med en værtsfamilie vil man være nødsaget til at kommunikere og interagere med familien, og dermed får man virkelig brugt sproget. På et kollegium kommer man til at møde mange mennesker samt studerende fra hele verden, og dermed har man muligheden for at få nye venskaber.
Vil der være fælles arrangementer?
Der vil være masser af muligheder for fælles aktiviteter på en sprogrejse. Oftest vil sprogundervisningen foregå om formiddagen, hvor eftermiddagen og aftenen kan bruges til spændende udflugter såsom sightseeing, museumsbesøg samt andre spændende aktiviteter i landet.
Valg af arrangør?
Når man skal bestemme sig for en sprogrejsearrangør, skal man overveje nogle ting inden. Det er overvejelser med hensyn til budget, hvor man gerne vil hen, hvilket sprog man vil lære, hvilken tidspunkt man vil rejse, hvor man skal bo osv. Samtidig er det vigtigt at man kan føle sig tryg ved den arrangør man vælger. Priserne for sprogrejser varierer meget, alt efter hvor længe opholdet varer, og hvor man gerne vil hen. Det er bedst, at man sætter sig ned og undersøger de forskellige tilbud, så man kan finde lige netop det program, der passer bedst til én selv.
Hvis du ønsker at læse mere om sprogrejser, kan du gå ind på www.eurostudy.dk