I de seneste år er AI stormet frem i den kollektive bevidsthed, både når det kommer til personligt og professionelt brug. Du har måske også brugt det selv, til brainstorming, i forbindelse med undervisningen eller bare af ren og skær nysgerrighed. Hvis du bruger kunstig intelligens, så kan det dog være en god idé at være bevidst om, hvordan det potentielt kan spænde ben for dig.
Hvordan fungerer AI?
Præcis hvordan AI fungerer, afhænger af det eksakte program, og hvordan du definerer ”AI”. Den vigtigste ting at forstå er, at uanset hvilket AI-program du taler om, så er der ikke en egentlig bevidsthed bag det.
Fx er ChatGPT forbundet til internettet og baserer sine svar på de enorme mængder tekst den kan tilgå derved. Nogle chatbotter til kundeservice arbejder derimod kun ud fra et begrænset antal prompts, og andre programmer er offline og trænet på en begrænset mængde data.
Fælles for dem alle er dog, at ingen AI lige nu har en egentlig uafhængig bevidsthed, men snarere er i stand til at efterligne menneskelige interaktioner i en sådan grad at mange knap nok kan se forskel.
Stol ikke blindt på AI
AI har ikke en bevidsthed, men forsøger snarere at matematisk forudsige hvilket output, der vil matche dit ”prompt” bedst. Dette betyder dog at det er rimelig let at gennemskue en tekst skrevet af AI, når du først lærer at spotte kendetegnende.
Hvis du fx laver en jobansøgning med ChatGPT, så er du måske ikke alene om det – Det kan betyde, at arbejdsgiveren også modtager andre ansøgninger med en lidt lignende ordlyd – især hvis du ikke redigerer ChaptGPT-udkastet grundigt. Brugen af AI til vigtige tekster kan også give et dårligt indtryk og blive opfattet som upassende, noget som Vanderbilt University erfarede i 2023.
Fordi det meste AI ”lærer” via sin internetforbindelse, så betyder det også at den kan lære fra nogen ret tvivlsomme kilder. Der har været flere eksempler på AI, som citerer satiriske reddit-kommentarer som kilde, eller lignende misinformation. Visse AI-programmer har også kunnet finde på bare at opfinde fakta, hvis de ikke lige kunne finde noget ideelt svar på et prompt.
Det er derfor ekstra vigtigt at udvise kildekritik, hvis du bruger kunstig intelligens til at finde materiale, fx i forbindelse med din undervisning eller lignende. Selv hvis det ikke er fuldkommen opfundne fakta, AI-programmet kommer med, så kan det stadig stamme fra en tvivlsom kilde. Husk derfor altid at dobbelttjekke programmets forslag.
AI belaster miljøet
En anden overvejelse du kan gøre dig, er at kunstig intelligens langtfra er miljøvenligt – tværtimod.
AI-servere huses i store datacentre, som bruger enorme mængder af elektricitet og vand. Ifølge en rapport fra Den Internationale Energiagentur (IEA), så bruger en gennemsnitlig googlesøgning 0,3 watt-timers elektricitet – et enkelt prompt til ChapGPT bruger 2,9 watt-timers elektricitet, mere end 9 gange så meget. Samtidig skal de store computere fodres med enorme mængder vand, for at holde temperaturen nede.
Så hvis du vil mindske belastningen på klimaet, kan det være en god idé at holde igen med den kunstige intelligens.