Når du skriver bachelor, speciale, eller anden akademisk opgave, er den skriftlige fremstilling en enormt vigtig faktor. Korrekt sprogbrug indgår ofte som del af bedømmelsen, og for mange fejltagelser kan trække en hel karakter ned. Problemet er bare, at man i høj grad ikke selv er klar over de skriftlige fejl, man begår, når man skriver en tekst.
Uanset hvor meget du læser korrektur på dit dokument, vil der altså være fejltyper, du ikke selv er opmærksom på. Derudover skriver mange deres opgaver på engelsk, hvilket besværer den skriftlige fremstilling yderligere. Studerer man de forskellige fejltyper som optræder i akademisk arbejde, vil man dog opdage, at de samme fejltyper ofte optræder på tværs af store mængder opgaver. Derfor har vi lavet denne oversigt over de tre typer af sprogfejl, som oftest optræder i akademisk arbejde på dansk hhv. engelsk.
Sprogfejl på dansk
Og eller at?
Ofte har studerende svært ved at skelne mellem brug af ‘og’ eller ‘at’, især hvis de sætninger man skriver er lange og kringlede. Det kan desuden være svært at skelne imellem de to, fordi danskere i talesprog ofte anvender dem omskifteligt, navnligt under det fonetiske ‘å'.
- Det kan være problematisk at generalisere…
- Det kan være problematisk, og generaliseringer er desuden…
Når ‘å’ sættes foran navnemåder (infinitiv) skal der bruges ’at’. Eksempelvis ‘det er for sent at ringe’. Når ‘å’ bruges som bindeord skal der som oftest bruges ‘og’, som i eksempel 2 ovenfor.
Hendes/hans eller sin?
Her er der tale om en enormt udbredt fejl som virkelig ændrer sætningens betydning for den sprogkyndige. Udtrykker man eksempelvis “Kvinden elskede hendes mand” refererer ‘hendes’ ikke til subjektet i sætningen men til en anden kvinde - ups ups!
- I sin bog “An inquiry into the Nature and Causes of The wealth of Nations” udlagde Adam Smith…
- Hendes arbejde bar frugt, og hun fik sin første Nobelpris i 1903 sammen med Pierre…
Hendes, hans og sin er personlige stedord (pronominer). Står det personlige stedord som del af sætningens grundled (‘Hendes…’ i eksempel 2), skal der bruges hendes. Når det personlige stedord står som genstandsled i en sætning, bruges ‘sin’ hvis genstanden refererer til subjektleddet eller grundleddet i sætningen.
Slutninger på ene/ende?
Er argumentationen undergravene eller undergravende? Mens forskellene kan være svære at høre i talesprog er de forholdsvis lette at genkende på skrift.
- I løbende tilstand udviser sportsudøvere større kardiovaskulær...
- I løbene udviste deltagerne forskellige resultater...
Mens udsagnsord (verber) skal have endelsen -ende, skal navneord (substantiver) have endelsen -ene. Ovenfor beskriver udsagnsordet ‘løbende’ hvordan sportsudøvere udviser noget, mens navneordet ‘løbene’ betegner et sæt af løb, hvori nogle deltagere har opnået forskellige resultater.
Sprogfejl på engelsk
Ubestemt artikel - a/an
Hedder det ‘a hour’ eller ‘an hour’? Forkert anvendelse af artikler på engelsk er en fejltype som ofte optræder i akademiske opgaver. Heldigvis eksisterer en hovedregel som er let at lære.
- An important factor in the study lead to a misconception…
- A disagreement arose when researchers found an incorrect entry…
Når artiklen står foran et ord, som starter med en konsonantlyd, bruger man ‘a’. Når artiklen står foran et ord, som starter med en vokallyd, bruger man ‘an’. På engelsk er vokalerne a,e,i,o,u (og y når bogstavet står i starten af et ord). Vær opmærksom på brugen af ordene konsonantlyd og vokallyd da eksempelvis hour får ‘an’ foran (an hour), fordi det udtales med vokallyd.
Who/whom/whose/which/that
Her findes en hyppigt forekommende fejltype i engelsksprogede opgaver. På engelsk eksisterer en del flere henførende stedord (relative pronominer) end på dansk, og deres hovedregler afviger fra danske regler.
- The answers of those who took the survey…
- The respondents whom I interviewed...
- The answers from this group deviated from those of the sample group, whose behavior…
- We could have seen which answers these respondents would have provided...
- The results that were demonstrated in the survey...
Overordnet kan man dele de forskellige henførende stedord op i de, som refererer tilbage til personer (who,whom), til ikke-personer (which) og de som kan referere tilbage til begge dele (whose, that).
Adjektiver eller adverbier?
Skal der sættes -ly til sidst? Studerende har en tendens til at have svært ved at skelne mellem endelser på adjektiver og adverbier.
- The contention is lucidly spelled out…
- The article is a lucid example of…
Ord som fortæller noget om et navneord eller et stedord er et adjektiv. Adverbier er ord som refererer til udsagnsord, tillægsord, et andet adverbium eller en hel sætning. Hovedreglen er at adverbier i høj grad anvender endelsen -ly.
Korrekturlæsning af bachelorprojekt og speciale
Ovenstående fejltyper er vigtige at undgå, men yder ikke et udtømmende overblik over eksempelvis de grammatiske fejl som ofte forekommer i akademisk arbejde på dansk og engelsk. Der er dog heldigvis råd for, hvordan du kan forbedre den skriftlige fremstilling.
For at undgå de fejl du selv er blind for, kan du få familiemedlemmer eller venner (fortrinsvis med samme studiebaggrund) til at læse korrektur på din tekst. Problemet her er dog, at de ofte vil have begrænset indsigt i de grammatiske regler, hvorfor de muligvis vil lave nye fejl i teksten, som ikke var der forinden.
Derfor kan du med stor fordel få en professionel til at korrekturlæse din tekst. En professionel har fuldkommen styr på reglerne, og vil derudover ikke kende til dig eller dit speciale. Derfor vil de heller ikke være tilbøjelige til at være for flinke eller undlade rettelser, idet deres korrekturlæsning ikke vil være påvirket af kendskab til din tekst.
Tjenester som SCRiBBR tilbyder korrekturlæsning af specialer og andre akademiske opgaver på dansk og engelsk af korrekturlæsere med det givne sprog som modersmål. Derved kan du altså få en professionel til at gennemgå dit dokument, indikere hvilke fejl du har lavet, og få dokumentet tilbage med en perfekt skriftlig fremstilling. Derfor er der ikke blot tale om en fejlsikring, men om en personlig gennemgang af din skriftlige fremstillingsevne, som virkelig kan hjælpe dig fremadrettet.
