”Angst” er et udtryk, der bliver flittigt brugt, men det er en reel helbredstilstand, som mange har det svært med til dagligt - og angst kan tage mange former. En specifik form for angst er eksamensangst. Det forveksles ofte med almen nervøsitet, hvilket kan få angstramte studerende til at føle sig meget alene, eller at det er noget pinligt, eller at de overreagerer. Her er nogle gode råd, hvis du er en af de studerende.

1. Vær bevidst om, hvor grænsen går

Nervøsitet og dårlige nerver i forbindelse med en eksamen er langt fra unormalt, men decideret eksamensangst er noget lidt andet. Hvor nervøsitet er en naturlig respons, omend ikke en særlig behagelig en, så er eksamensangst en form for unaturligt forhøjet stressreaktion. Angst kan forhindre ens hjerne i at lære og fokusere, og den kan udløse fysiske symptomer, som fx kvalme, hjertebanken, smerter i bryst og kæbe, koncentrationsbesvær og angstanfald.

Oplever du nervøsitet i sådan en grad, at det påvirker din koncentrationsevne, at du oplever nogle af de ovenstående symptomer, eller det påvirker din evne til effektivt at gennemføre eksaminer? Så kan det være at det er decideret eksamensangst, i stedet for generel nervøsitet, som du døjer med. Hvis først du er bevidst om dette, så er det allerede et skridt hen ad vejen mod bedre at håndtere det.  

2. Sæt ord på det

For mange kan angsten have den ubelejlige bivirkning, at angsten i sig selv forhindrer en i at få hjælp til den. At bryde den onde cirkel kan være meget svært, men når gennembruddet først er sket, så går det som regel lettere derefter.

En mulighed er, at sætte ord på det med dine medstuderende. Eksamensangst er desværre ikke unormalt, men det betyder til gengæld, at du formentlig ikke er helt alene med at stå i det. Hvis du ikke er tryg ved at tale med dine medstuderende om det, så kan dine undervisere muligvis hjælpe, eller henvise dig til en du kan snakke med. At få sagt ordene højt kan, for nogen, være en del af at anerkende angsten i sig selv, hvilket er en vigtig del af at håndtere den. 

3. Husk din krops behov

Din krop er et fysisk apparat, der kræver vedligehold for at fungere bedst. Angst kan påvirke både søvn og appetit, hvilket så igen kan gøre kroppen mere tilbøjelig til angst og stressreaktioner. At huske tre måltider om dagen, få drukket nok væske, og at få så meget søvn som muligt, kan gøre sit til at holde angst i skak.

Nogen oplever, at deciderede ”måltider” kan virke meget overvældende, når eksamensangsten virkelig slår igennem. Det er, i sidste ende, vigtigst at din krop får noget næring. Selv hvis du ikke magter at spise det optimale morgenmåltid, så kan noget hurtigt på farten stadig give din krop noget af det metaforiske brændsel, den har brug for, så du bedst kan studere og koncentrere dig. Et egentligt måltid er altid at foretrække, men lidt er bedre end ingenting.

4. Orientér dig om dine ressourcer

Din uddannelsesinstitution er formentligbekendt med eksamensangst, og derfor kan de have ressourcer for dem, der påvirkes af det.

Har du en formel diagnose, kan du være berettiget til socialpædagogisk støtte (SPS). Dette kan give dig specialtilladelse ift. at tage din eksamen alene i et klasselokale, ekstra tid, brug af høretelefoner under eksamen, mm.

Hvis du ikke har en formel diagnose, kan der stadig være hjælp at hente, hvis du taler med din underviser eller en vejleder. At være bevidst om, hvilket hjælpemidler du har til rådighed, kan være hjælpsomt når det kommer til at afhjælpe stress. I nogle tilfælde kan du også besøge eksamenslokalerne før tid, hvis det kan gøre dig mere tryg til selve prøven.

5. Gør dig praktiske foranstaltninger

Ved at eliminere så meget usikkerhed som muligt, kan du give dig selv de bedste forudsætninger for, at undgå en angstreaktion. Du kan spørge ind til teknologien, hvis prøven skal tages på en computer, eller hvor meget tid du har til en mundtlig prøve. Samtidig kan du spørge, om du må have drikkevarer og lign. med dig under prøven, eller ”fidget toys”, hvis det hjælper at have noget at nørkle med i hænderne.

Andre praktiske foranstaltninger kan være, at du på forhånd sikrer opladningen af alt din nødvendige elektronik, at du har behageligt tøj på, og at du er bevidst om tegn på, at din krop er ved at få en angstreaktion.

Hvis du oplever symptomer på angst under prøven, kan du eventuelt bede om en kort pause eller frisk luft. Kontrollér din vejrtrækning, om din kæbe er spændt, om du spænder i andre steder i kroppen, og om du er mentalt til stede. Eventuelle vejrtrækningsøvelser kan hjælpe for nogen, sammen med andre små øvelser, der kan distrahere hjernen fra hvad den har misforstået som en faresituation.

 6. Se dine forventninger i øjnene

Præstationsangst og lavt selvværd kan være med til at udløse nervøsitet og eksamensangst. Det kan være en god idé at forsøge at tage dine egne forventninger til dig selv under lup, og forsøge at se, om de rent faktisk er realistiske. Hvis du har svært ved dette, kan du prøve at forestille dig, at det ikke gælder dig selv, men at det i stedet er en god ven, der har disse forventninger til sig selv. At tage dig selv ud af ligningen kan hjælpe med at se, om forventningerne er urealistiske.

7. Tal med en professionel

Hvis din eksamensangst er så overdøvende, at den besværliggør din uddannelse eller påvirker din dagligdag, i sådan en grad at du ikke føler, at du selv kan håndtere det, så kan det være en god idé at tage kontakt til en professionel.

Din egen læge, eller eventuelt din studenterrådgivning, kan rådgive dig. Din læge kan også henvise dig til yderligere hjælp, hvis I sammen vurderer, at der er behov for det. Nogen studerende oplever, at eksamensangst er en manifestation af en mere generel angstforstyrrelse, der med fordel kan behandles.