Danmarks hovedstad har masser at byde på, også for studerende. Det beviser årets kåring af Danmarks bedste studieby, hvor København kravler tilbage på sin første topplacering siden 2020. På baggrund af en årlig undersøgelse lavet af studentum.dk, viser de nyeste tal, at unge uddannelsessøgende i høj grad prioriterer faglighed, socialt miljø og transportmuligheder, når de skal vælge studieby.
Tusindvis af unge er i disse måneder i gang med at træffe et af de vigtigste valg i deres liv; hvad skal de studere og hvor? Men hvad er det egentlig de unge leder, når de skal vælge studieby? Hos studentum.dk spørger de årligt de studerende, hvad de prioriterer højest, når de skal vælge studieby. Her kommer parametre som faglighed og socialt miljø på uddannelsen og transportmuligheder ind som de tre vigtigste. For første gang siden 2020 indtager København førstepladsen blandt andet på baggrund af karrieremuligheder, uddannelsesmuligheder og bylivet.
København er ikke kun Danmarks hovedstad men nu også officielt landets bedste studieby. Denne titel er en hyldest til byens evne til at tiltrække, uddanne, og fastholde talenter, hvilket lover godt for både nuværende og fremtidige generationer af studerende.
De unge har fagligheden i fokus
De nyeste tal fra Årets Studieby 2024, som er baseret på en undersøgelse med svar fra 846 respondenter, viser, at de unge i år har lagt særligt vægt på fagligheden. Det er dermed vigtigt for de kommende studerende at det faglige miljø, undervisernes engagement og udbyttet af den respektive uddannelse er i top.
“Fremtidens studerende har endnu engang talt, og det er tydeligt, at deres prioriteter har rykket sig siden sidste år, og faglighed er igen blevet den ultimativt vigtigste faktor, som de unge har for øje, når de skal vælge studie. Hos studentum.dk følger vi de uddannelsessøgende tæt, og det er altid inspirerende at observere, hvordan de studerendes præferencer udvikler sig med tiden.
Fra studentum.dk skal lyde et rigtigt stort tillykke med genindtagelse af titlen som Danmarks bedste studieby til København og et stort tillykke til de øvrige byer i Top 10,” udtaler Communications Manager ved Keystone Education Group Danmark; Tine Dührr.
Her er Danmarks 10 bedste studiebyer i 2024
Forud for kåringen har studentum.dk adspurgt unge over hele landet, når det kommer til valget af kommende studieby. Det har resulteret i ti parametre, som studiebyerne er blevet bedømt ud fra. I årets undersøgelse er der tale om følgende parametre: Faglighed, socialt miljø, gode transportmuligheder, gode karrieremuligheder, studiejobs, billig bolig, kultur-, sports- og fritidsaktiviteter, uddannelsesmuligheder, følelsen af tryghed samt byliv.
Her er listen over Danmarks ti bedste studiebyer i 2024:
- København
- Aarhus
- Aalborg
- Odense
- Esbjerg
- Svendborg
- Viborg
- Herning
- Vejle
- Sønderborg
Om undersøgelsen
Her kan I se hele undersøgelsen, læse mere om de enkelte studiebyer eller få indblik i metoden bag undersøgelsen.
Kåring og by-portrætter: http://www.studentum.dk/aarets-studieby/
Metode og bedømmelseskriterier: https://www.studentum.dk/aarets-studieby/arrets studieby-metode-18584
For yderligere information og spørgsmål, kontakt Michelle Hjorth eller Tine Dührr på [email protected] eller [email protected] eller pr. telefon 53 54 63 01.