En ryger, der har røget i årtier, er to til tre gange mere tilbøjelig til at dø tidligere end en person, der aldrig har røget. Rygning er velkendt for at være en stor risikofaktor forbundet med forskellige kræftformer, lungeproblemer og er også forbundet med andre sundhedsmæssige problemer såsom komplikationer ved graviditet, færre sædceller hos mænd, orale problemer og øget sandsynlighed for katarakt.

Det er derfor ikke så underligt, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ser tobaksrygning som værende en af de mest truende problemer, når det kommer til menneskers sundhed og helbred.

Mens de fleste mennesker er velkendt med, hvad der kan ske med kroppen, hvis man ryger, så ved de færreste, at virkningerne af langvarig tobaksrygning også kan påvirke din hjerne. Eksempelvis kan tobaksrygning påvirke både din indlæring samt din hukommelse.

Selvom nogle undersøgelser har påvist, at nikotinen i cigaretter rent faktisk kan øge din koncentration, så er cigaretter andet end blot nikotin. Forskere har i en undersøgelse påvist, at rygning i lige så høj grad kan påvirke din hjerne, som det kan påvirke din krop – lige så vel som din livsstil kan påvirke både din krop og din hjerne.

Rygning, hukommelse, indlæring og hjernen

Rygning påvirker din hjerne på flere forskellige måder, men rygningens effekt på centralnervesystemet (lokaliseret i hjernen) har rent faktisk nogle af de mest markante indvirkninger. Cigaretter virker nemlig som et stimulerende middel til centralnervesystemet. Det påvirker neurotransmitterne acetylkolin, serotonin, GABA, dopamin og meget mere.

Ud af de ca. 600 kemikalier, der findes i cigaretter, har næsten 100 af disse en virkning på menneskekroppen – og mere specifikt centralnervesystemet. Nikotinen, der findes i tobaksrøg, kan nå hjernen i så lidt som otte sekunder efter at være indåndet i lungerne.

Nikotin kan manipulere specifikke receptorer, der gør det muligt at kontrollere muskelbevægelse, hukommelse, åndedræt, indlæring og andre funktioner.

Det antages, at en langsigtet opbygning af cigaretters giftige kemikalier kan skade hjernen, hvilket fører til underskud, når det kommer til både læring og hukommelse. Langvarig rygning har været forbundet med reduktioner i hukommelsen, der bruges til hverdagens opgaver som at holde en aftale eller tage medicin.

Hvis du stopper med at ryge, så har undersøgelser fundet ud af, at du ikke blot forbedrer din sundhed og dit helbred, men at der også bliver skabt forbedringer i hjernen. Dette kan være forbundet med en forøgelse af tykkelsen af hjernens cortex - det ydre lag i hjernen - der spiller en afgørende rolle, når det kommer til indlæring, informationsbehandling og hukommelse.

Cortexen tynder naturligt med alderen, men rygning kan forværre denne virkning, hvilket får cortex til at tynde i en hurtigere hastighed. At stoppe med at ryge kan medvirke til at vende denne effekt på hjernens cortex. Dog ikke til samme niveau som eksempelvis en ikke-ryger.

Rygning påvirker derfor din hjerne i høj grad; dog bare på måder, som de fleste rygere ikke er bekendte med i dag. Vil du læse mere om, hvordan rygning kan påvirke din hjerne, så kan du klikke ind her eller her.

Sådan kan du stoppe med at ryge

At beslutte, at du nu er klar til at holde op med at ryge, er kun halvdelen af kampen. At vide, hvor du skal starte henne på din vej til at blive røgfri, kan hjælpe dig med at tage springet.

Det er vigtigt, at du vælger en rygestopmetode, der passer til dine behov. Hvad der har virket for et familiemedlem eller en ven/veninde, vil ikke nødvendigvis virke for dig.

At stoppe med at ryge er ikke noget, der blot sker på en dag; det er en proces. Ved at stoppe med at ryge vil du ikke blot forbedre dit helbred og varigheden af dit liv, du vil også stoppe med at skade din hjerne, når det kommer til hukommelse og indlæring.

Med den helt rigtige plan kan du sagtens bryde din nikotinafhængighed – det handler bare om at finde den rette rygestopmetode. Vi har fundet et par rygestopmetoder, der kan hjælpe dig med at kvitte cigaretrøgen for altid.

Gør dig klar til dagen hvor du stopper

Når du har besluttet, at du vil stoppe med at ryge, skal du sætte en slutdato. Vælg en dag, der ikke er for langt ude i fremtiden (så du ikke ombestemmer dig), men som giver dig nok tid til at forberede dig mentalt på det.

Der er flere måder, hvorpå du kan stoppe med at ryge, men i sidste ende skal du beslutte, om du skal:

  • Tage en ’kold tyrker’: stoppe fra den ene dag til den anden og aldrig mere røre en cigaret igen.
  • Stoppe med at ryge gradvist eller reducere dit cigaretforbrug langsomt, indtil det er blevet slutdatoen og herefter stoppe helt og aldeles.


Forskning, der sammenlignede at tage en kold tyrker med at reducere rygning gradvist, påviste, at hverken det ene eller det andet virkede bedst. Vælg derfor den metode der bedst passer dig. Du kan derfor blot sætte en slutdato, hvilket du bedst gør ved at fortælle din familie og dine venner om dine planer. De kan på denne måde støtte dig og hjælpe dig med at overholde din plan.

Du kan også vælge at fortælle det til endnu flere mennesker, lave en nedtælling på dit køleskab eller noget helt tredje, der gør dig opmærksom på, at det snart er tid til at begynde dit rygestop.

Gør brug af erstatninger indeholdende nikotin

Der er nogle mennesker, der blot stopper med at ryge og på ingen måde behøver hverken den ene eller den anden form for hjælp. Dog er dette de færreste mennesker, der kan klare denne tilgang til et rygestop, hvorfor de fleste mennesker har brug for lidt ekstra hjælp, så de ikke falder direkte tilbage i fælden. Det kan nemlig være nemt at undervurdere, hvor kraftig nikotinafhængighed virkelig er.

Erstatninger med nikotin kan sørge for at reducere de trang og tilbagetrækningssymptomer, du oplever, der kan forhindre dit forsøg på at holde op med at ryge.

Disse erstatninger med nikotin er designet til at få dine tanker væk fra cigaretter og forsyne dig med en kontrolleret dosis nikotin, mens du sparer dig mod eksponering for de andre kemikalier, der findes i tobak. Der er mulighed for at gøre brug af følgende erstatninger, som du eksempelvis kan finde på et apotek:

  • Nikotintyggegummi: Tyggegummiet er en af de metoder, som danskerne gør mest brug af, hvis de gerne vil stoppe med at ryge. Når du har lyst til en smøg, tager du i stedet et stykke tyggegummi ind i munden. Dette tyggegummi indeholder nikotin, hvorfor du vil få tilført nikotin ind i din krop via tyggegummiet. Hvis du før har røget mange cigaretter, så kan tyggegummiet bruges i kombination med nikotinplasteret.

  • Nikotinplaster: Dette er en af de mest populære former for erstatninger med nikotin, da det blot er et plaster, som du kan sætte på din krop. Nikotinen bliver herved tilført til din krop gennem huden.
  • Mundspray: Med en mundspray med nikotin skal du spraye dig selv direkte ind i munden, hvorefter der vil blive tilført nikotin til dine mundhuler.
  • Næsespray: Hvis du ikke har lyst til at anvende en af ovenstående muligheder, så kan du også gøre brug af en næsespray med nikotin. Denne spray skal blot sprøjtes op i næsen, hvor nikotinen vil blive tilført.
  • Smeltetablet: Nikotin kan også fås i form af en smeltetablet, der blot skal puttes ind i munden.

Hvis du har besluttet at gøre brug af en af disse metoder, så kan det være en god hjælp for nogle, da de på denne måde kan styre nikotinafhængigheden. Men hvis du ikke føler, at du har brug for denne form for hjælp, er der selvfølgelig ingen grund til at vælge denne form for erstatning til cigaretterne.

Søg terapi eller adfærdsstøtte

Den følelsesmæssige og fysiske afhængighed du har ved rygning, gør det udfordrende at holde sig væk fra nikotin efter, at du er stoppet helt og aldeles med at ryge. For at stoppe med at ryge, skal du sørge for at håndtere denne afhængighed på en effektiv måde.

Hvor der er nogle, der blot gør brug af erstatninger indeholdende nikotin eller slet ikke bruger nogen former for hjælpemidler, er der andre, der forsøger sig med rådgivningstjenester, selvhjælpsmateriale og diverse supporttjenester, da disse også kan hjælpe dig med at komme igennem denne tid.

Som dine fysiske symptomer bliver bedre med tiden, så kan det tage længere tid før dine følelsesmæssige symptomer følger med de fysiske.

Kombinationen af medicin eller erstatninger indeholdende nikotin med terapi og adfærdsmæssig støtte er blevet påvist at øge chancerne for et langvarigt rygestop med op til 25 procent.

Adfærdsstøtte kan variere fra skriftlig information og rådgivning til gruppeterapi eller individuel rådgivning personligt, telefonisk eller online.

Selvhjælpsmaterialer kan sandsynligvis øge din chance for at stoppe med at ryge sammenlignet med slet ingen støtte, men generelt er individuel rådgivning den mest effektive adfærdsmæssige støttemetode til et rygestop.

Prøv alternative terapier

Nogle mennesker finder alternative behandlinger nyttige for at hjælpe dem med at holde op med at ryge, men der er i øjeblikket ingen stærke tegn eller beviser på, at nogen af disse vil forbedre dine chancer for at blive røgfri. Det har dog hjulpet nogle mennesker med at blive røgfrie, hvorfor det kan være, at det er en metode, der fungerer for dig.

Nogle alternative metoder, til at hjælpe dig med at stoppe med at ryge, kan omfatte:

  • Yoga
  • Meditation
  • Urter
  • Kosttilskud
  • Terapi
  • Akupunktur
  • Hypnose


Dette er alternative terapimetoder, hvor der ikke er noget videnskabeligt grundlag bag, at de rent faktisk kan hjælpe med et rygestop. Dog kan det være med til at kontrollere afhængighed samt mental stabilitet, når det drejer sig om rygestoppet.

Er e-cigaretter et bedre alternativ end cigaretter?

Mange anvender e-cigaretter som et alternativ til almindelige cigaretter, men der er uenighed, når det kommer til, hvor skadelige eller ’uskadelige’ e-cigaretter egentligt er.

Sammenlignet med almindelige cigaretter formodes det, at e-cigaretter er mindre skadelige ifølge de fleste undersøgelser.

Dog mener andre at brugen af e-cigaretter ikke helt risikofri. Du kan se eksempler på hvordan de forskellige e cigaretter typisk ser ud på denne hjemmeside.

Undersøgelser har antydet, at e-cigaretter potentielt er ligeså skadelige som tobakscigaretter, når det kommer til at forårsage DNA-beskadigelse og er også forbundet med en stigning i et for højt blodtryk og en for høj puls.

En rapport fra Region Hovedstaden forklarer, at stigende evidens viser, at e-cigaretter har en potentiel skade for menneskers helbred. Der er nemlig blevet fundet høj toksicitet i en række mærker af forskellige e-cigaretter.

I og med der findes et væld af e-cigaretter på markedet afhænger risikoen ikke blot af mærket, men også af smagsstof i væskerne, batteriet, brugsspor med mere. Derudover forklarer rapporten, at der endnu ikke er nok viden om, hvor skadelig damp og nikotin fra e-cigaretter reelt kan være.

Til gengæld viser en anden undersøgelse, publiceret hos Videnskab.dk, at e-cigaretter er et langt sundere alternativ til almindelige cigaretter. I denne undersøgelse konkluderer forskerne, at e-cigaretter er mindre usundt end almindelige cigaretter.

Anvendelsen af e-cigaretter har nemlig færre tegn på kræftfremkaldende og giftige stoffer i rygeres spyt og tis. Derudover forklarer undersøgelsen, at e-cigaretter kan være en hjælp til at kvitte almindelige cigaretter og få bugt med afhængigheden på længere sigt.

At stoppe med at ryge kræver både planlægning og engagement. Det er vigtigt, at du afvejer alle muligheder og finder ud af, hvad der vil være den bedste metode for dig.

Det er bevist, at en kombination af to eller flere af ovenstående metoder vil forbedre dine chancer for at blive røgfri, hvorfor det kan være gavnligt at udvælge et par af disse metoder, som du mener vil være essentielle for dit rygestop.