Har du overvejet at jobskygge?

Hvad der måske lyder lidt suspekt, kan have en meget positiv effekt for dig, hvis du bliver en jobskygger. Men også for vedkommende du jobskygger og dennes chef. Så hvad er en jobskygger? En jobskygger er en måde at få langt bedre indblik i, hvordan jobbet i en specifik rolle udføres.

Når du jobskygger, sidder du med og kigger over skulderen - på en ikke forstyrrende måde -  og får indblik i, hvordan en, lad os sige, revisor i en bank, udfører sit arbejde. Det inkluderer, at du får indblik i alle de dele af jobbet, der oftest ikke bliver nævnt, men som er væsentlige for, at man kan udføre jobbet godt. Evt. at der er langt mere eller mindre tid på telefonen eller i møder, end du havde forestillet dig. At halvdelen af arbejdet skal udføres med noget software, du ikke anede eksisterede eller kendte funktionen af. Eller noget helt tredje, som du først får rigtigt indblik i, når du jobskygger.

Spørg ind til viden, som du kan bruge til at bygge dit CV

Når man læser en jobbeskrivelse, er det ofte i punktform og en smule overgeneraliseret. Og beskrivelsen fremhæver sjældent de små ting, der gør en stor forskel for at kunne udføre arbejdet godt.

Hvis du kommer godt ud af det med vedkommende, du jobskygger, har du nogle gode muligheder for at spørge ind til arbejdet. Nogle gode spørgsmål vil være:

• Hvilken enkelt kompetence er overset i dit job for at kunne udføre dit arbejde langt bedre eller hurtigere?
• Hvad er den vigtigste ting at måle på i dit job? (Her tænker jeg rettidig levering, idérighed, grundighed, kundeservice m.m.)
• Hvilken opgave er vigtig at udføre, men som du helst bruger så lidt tid på som muligt? Og opfølgende, hvad vedkommende mest holder af at arbejde med.

Ved at jobskygge udviser du noget, de fleste arbejdsgivere sætter pris på - initiativrighed.

'Skal jeg gøre det dér, så du slipper for det?'

At jobskygge bør være et win-win, men egentlig uden at vedkommende du jobskygger har tænkt over det. Derfor gælder det om at forstå arbejdet, og hvad vedkommende helst vil og ikke vil. Af den grund bør du først stille det tredje og sidste spørgsmål, når I kender hinanden bedre. Når du ved, hvad vedkommende skal gøre, men helst vil undgå, kan du nemlig spørge: Hvis du viser mig, hvordan du laver X, kan jeg hjælpe dig med X, så du har mere tid til Y.

Dette har tre formål:

1. Ét, at du viser en villighed til at hjælpe og aflaste med uønskede, men vigtige opgaver. Så hvis du gør arbejdet godt, viser du din sande værdi. 
2. To, at du får noget erfaring med at lave noget af det arbejde, der er en del af den stilling, du gerne vil have. 
3. Og tre, at du udnytter gensidighed, hvor du først giver noget, inden du spørger om noget. Et trick, Robert Cialdinis beskriver i sin klassiske bog Influence, som en stærk metode til at få dét, man gerne vil have, ved først at tilbyde noget uden at antyde, at man skal have noget for det. Når du har bevist, at du kan lave den ene opgave godt, så er det, at du har sat noget i bevægelse, så du efterfølgende kan spørge videre.

Det er nemmere at sige ja til én, der vil jobskygge, når der ikke er nogle bindinger

'Er der andre opgaver, du vil have hjælp til at få klaret?'

Forhåbentlig udfører du den første opgave med bravour. På et tidspunkt bliver du færdig, og dermed er du gået fra at jobskygge til at job-udføre. Det skal vedkommende, du jobskygger, gerne føle var til (overraskende stor gavn) for hende. Hun skal også vide, at du faktisk har tid til et studiejob, men du skal ikke nævne idéen tidligt. Det er vigtigt, at hvem end du jobskygger selv kommer på idéen til at foreslå, at du bliver ansat i et studiejob. Men først skal du lige lære, hvordan du kommer til at jobskygge.

Hvordan tilbyder du dig selv som jobskygger i en virksomhed?

At jobskygge lyder både lidt creepy, men endnu vigtigere, så lyder det forstyrrende - i både den du skal jobskygge, såvel som vedkommende chefs ører. Derfor er det vigtigt, at du fremhæver, hvad de får ud af det, når du spørger en virksomhed. Det kan være:

• Det er ikke mere end én eller et par timer hver gang.
• De skal ikke betale dig for det.
• Der følger ikke noget papirarbejde eller andet administrativt arbejde med.
• Hvis de føler, at du forstyrrer, må de sende dig hjem uden at forklare hvorfor.
• Er der dage, hvor det passer dårligt, må de aflyse en planlagt jobskygningsdag - også samme dag.
• Du er 100% på, når du er der, og sidder ikke og kigger på din telefon eller på anden måde forstyrrer. 
• Du tilbyder gerne at udføre opgaver, hvis det er til gavn for hvem end, du jobskygger, og ikke kræver for meget tid til at sætte dig ind i det.
• De kan sætte en begrænsning på tre måneder, 1-2 gange om ugen, et par timer hver gang, og de kan afslutte forløbet, når de vil.

Hele humlen er, at uanset de spørgsmål de kan have, der starter med: “Hvad nu hvis”, hvor de finder noget, der stiller dem dårligt, så skal du komme dem i forkøbet og lade dem vide, at de kan træffe alle beslutningerne.

Sidestil det med IKEA, der giver evigheds byttegaranti på nogle produkter, hvis emballagen ikke er brudt. Det føles rigtig godt at have den sikkerhed. Men tæt på ingen gør brug af denne garanti. Det er bare rart at vide, at den er der. Og det gør det langt nemmere at købe et produkt, når du føler, at du ikke har noget at tabe - eller at sige ja til én, der vil jobskygge, når der ikke er nogle bindinger.

Det kan virke omstændeligt at skulle tage et ekstra skridt for at få et studiejob. Men det er faktisk mere effektivt end at lede efter opslag.

Hvem skal du spørge?

Det kan virke naturligt at spørge chefen eller en afdelingschef, men det vil være den forkerte vej at gå. I stedet skal du faktisk spørge vedkommende, du gerne vil jobskygge. Ved at spørge personen direkte, fremhæver du, at det er netop hendes arbejde, du interesserer dig for. Det udviser interesse i hendes arbejde, hvilket er flatterende.

Du kan fx skrive, at du læser på universitetet, og når du er færdig om nogle år, så håber du, at du kan få et job a lá det job, hun sidder med. Det betyder også, at du skal jobskygge én, der laver et job, du kan få som nyuddannet, frem for et job du først kan opnå efter 10 års erfaring.

Når du vælger én, der sidder i sit første job, så giver du personen en følelse af vigtighed, og hun vil med større sandsynlighed sige god for, at du jobskygger, når du fortæller hende, at du vil række ud til hendes chef og foreslå det, hvis vedkommende du spørger altså siger god for det. Det er også til vedkommende, du først fortæller om alle de forbehold, der er listet i afsnittet ovenfor.

Det kan virke omstændeligt at skulle tage et ekstra skridt for at få et studiejob. Men det er faktisk mere effektivt end at lede efter opslag. Derudover kan du selv vælge den branche, virksomhed og jobstilling, du er interesseret i. Sidst, men ikke mindst, så udviser du noget, de fleste arbejdsgivere sætter pris på - initiativrighed.

Mange måder at gøre sig attraktiv til en karrierestart

Hvis du er interesseret i flere måder at sparke dit CV op i Premier League kvalitet, så se nærmere på Studiebooster, Brandingbooster og Specialebooster. Tre bøger der giver indblik i, hvordan studerende kan gøre sig attraktive over for de rette arbejdsgivere.

For en komplet guide til at forstærke dit CV under studietiden og mange flere måder at blive en stærk kandidat til dit første job, så investér i Studiebooster – En CV-manual for universitetsstuderende af Christian Jespersen.