Din SU dækker sjældent dine udgifter helt, så det kan være rart at tjene lidt ekstra mønter. Og derfor har du måske et studie-arbejde for at undgå SU-lån. Det er en god måde at få lidt mere indtægt, og samtidig få noget erhvervserfaring som studerende.

Men det er bare desværre ikke uvant, at arbejdsgivere kan se studerende som billig arbejdskraft, hvor de også kan skære nogle hjørner. Alt fra at tabe et par mønter fra din lønseddel til at bryde retningslinjerne for vagtplanlægning.

Det sker nogle gange helt ubevidst fra begge parter - måske var der lige en fejl.  Men det hænder også, at det sker med fuldt overlæg.

Derfor er det vigtigt for dig at vide, hvilke retningslinjer der gælder for dig på arbejdsmarkedet, så du kan være sikker på, at du bliver behandlet rigtigt.

 

Din løn

Det er ingen hemmelighed, at penge nok er den største grund til, at de fleste af os arbejder. Penge får verden til at køre rundt, og derfor er det ekstra vigtigt, at din løn er på plads.

I Danmark har vi ikke en lovbestemt, fast mindsteløn. I stedet bliver mindstelønnen aftalt af ’arbejdsmarkedets parter’ hvert 2.-3. år. Her sætter arbejdsgivere og fagforeninger sig sammen og aftaler en såkaldt overenskomst. Dette bliver så den aftalte månedlige accepterede mindsteløn for diverse fagområder i nogle år.

Men der ligger lidt mere mellem linjerne. Der er nemlig forskel på mindsteløn for fastansættelser og for periodisk arbejde som fx et studiejob. For periodisk arbejde er der ikke på samme vis en aftalt mindsteløn, men mere nogle ’rettesnore’.

Du kan se de aftalte mindstelønsrater for fastansættelser her. Og her kan du se rettesnore for timeløn ved periodisk arbejde inden for hhv. de humanistiske og økonomiske områder samt IT-området.

Så hvis du er ansat hos en privat virksomhed, kan din løn variere meget fra arbejdssted til arbejdssted og afhængigt af arbejdsopgaverne. Der antages, at du vil blive lønnet retfærdigt, men der er ikke nogle faste rater.

 

Din fritid

Når det så er sagt, så er det også vigtigt at vide præcis, hvor meget arbejdsgiveren kan kræve af dig. Får du bonus ved overarbejde? Får du løn på helligdage? Og hvor meget fritid skal du lovpligtigt have?

Hvis du er ansat på månedsløn, vil du som regel modtage løn for helligdage også, da det beregnes i en helhed. Er du i stedet timelønnet som de fleste studerende, afhænger det af to faktorer: Har dit arbejdssted åbent på helligdage? Og hvis ja, så skal du også have en vagt på helligdagen for at blive lønnet. Vagter på helligdage, samt søndage, bliver generelt set belønnet med en overarbejdssats på 100%, men det kan variere. Især mellem private virksomheder.

Overarbejde på andre dage belønnes generelt set med en overarbejdssats på 50%; men igen kan dette variere stærkt i private virksomheder. Oftest beregnes det ud fra maksimum antal timer, du må arbejde om ugen, eller inden for en lønperiode.

Der er også forskellige regler for overarbejde mellem fuldtids- og deltidsansættelse. Ved fuld tid belønnes overarbejde for alle timer ud over dit planlagte skema for lønperioden, som er i forlængelse af dine vagter. For deltidsarbejde gælder det, at hvis du på en uge bliver pålagt samme mængde af timer som en fuldtidsansat, så gælder overarbejde for alle timer som ikke var en del af din ugentlige vagtplan.

Selv med overarbejde taget i betragtning må du under ingen omstændigheder arbejde mere end 48 timer om ugen, i gennemsnit, gennem 4 uger. Det er lovpligtigt.

Med alt det arbejde har vi også brug for nogle pauser. Det er hårdt at være så aktiv, så der er blevet dannet en god lovgivning omkring din fritid. Såkaldte fridøgn.

 

Fridøgn

For du kan netop ikke arbejde hele dit liv væk. Det er ikke godt for nogen. Fridøgn hjælper til at sørge for, at du får de pauser og hvileperioder, som du har brug for. Der er et par forskellige måder at få din hviletid på.

  • For hver 24 timer der går, skal du have minimum 11 timers hviletid mellem afslutningen og opstarten af to vagter. Dette kan reduceres til 8 i særlige tilfælde.
  • For hver 6 døgn der går, skal du have minimum 24+11 timers hviletid. Beregnet som 24 timer, efter dine 11 timers hvileperiode. Du er derfor sikret en 35 timers hvileperiode hver uge. Såkaldt fridøgn.


Dine fridøgn skal planlægges i god tid og kan ikke trækkes tilbage. Det kan ske, at den vil blive omlagt på grund af akutte begivenheder, men den kan ikke annulleres.

Ses det, at dit fridøgn bliver omlagt, skal du informeres inden for væsentlig tid, og fridøgnet skal tilbydes på et andet tidspunkt. Her ses det ofte, at dit fridøgn bliver lagt i forlængelse af et andet fridøgn.

Hvis det så skulle ske, at du har 7 døgn uden fridøgn, af diverse årsager, skal du kompenseres for den manglende tid.

 

Hvis det ikke overholdes

Desværre er det ikke altid, at det går lige godt. Måske har din chef lavet en upser - det sker, og så bør du snakke med ham/hende om det. Det gælder også, hvis du synes, du får for lidt i løn. Men nogle gange er det desværre meget bevidst, og så kan det være, at det ikke er så god en oplevelse.

Hvis du føler, at der bliver brudt nogle regler, at dine lønønsker ikke bliver hørt, eller at der bliver overtrådt nogle grænser på dit arbejde, så tag fat i en fagforening. Mange fagforeninger vil give dig råd, selv hvis du ikke er medlem, og de tilbyder lige præcis hjælp til utilfredsstillende arbejdsmiljø. De kan hjælpe dig på vej til at vide, om din chef gør noget forkert, og i så fald hvad du kan gøre ved det.

Hvis du er i tvivl om, hvilken fagforening der kan være relevant for dig i netop din situation, så kan du fx hente inspiration i denne artikel.