Hvis du har set Marvels Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings, husker du måske citatet: "If you aim at nothing, you hit nothing". Sælgeren og motivationstaleren Zig Ziglar sagde derimod: "If you aim at nothing, you will hit it every time".
Verden er fyldt med bøger om motivation, og fælles for dem alle er, at alting bliver nemmere, når du har et mål at gå efter. Dette gælder også, når du er på en dannelsesrejse som studerende.
Studerende, der ved, hvor de vil arbejde efter studiet, har bedre mulighed for at gøre sig til en stærkere kandidat til det ønskede job, mens de studerer. De kan godt få, hvad der svarer til to års erfaring, inden de afslutter studiet, og derved undgå at havne på dagpenge til fordel for et fedt første job.
I denne artikel får du 10 fordele ved at vide så tidligt som muligt på studiet, hvor du vil arbejde i dit første job.
Det kan virke både unødvendigt og uoverskueligt at skulle forholde sig til sit første job, når der stadig er flere år tilbage af ens uddannelse. Men som du vil erfare, kommer det med mange fordele at vide, hvor du er på vej hen. Det er også noget sjovere at føle, at du går i den rigtige retning, frem for at være frustreret over, at du ikke ved, hvad du vil eller kan arbejde med.
“Succes er en progressiv realisering af et værdigt mål.”
Her får du 10 årsager til, at du får en bedre studietid og bedre karrierestart, hvis du allerede under studiet afklarer, hvad du vil arbejde med og i hvilken type virksomhed.
- Du giver dig selv et mål at gå efter. Det fjerner tankerne om, at du ikke ved, hvad du vil med dit liv, eller om dit studie er det rette valg. Når du har et mål, bliver alle andre jobmuligheder pludselig irrelevante, og du slipper for at bekymre dig om dem.
- Du kan nemmere finde ud af, hvad du skal supplere din studietid med, for at blive den stærkest mulige kandidat til det job, du ønsker. Når du ved, hvilket job du vil have, kan du sætte dig ind i det software, du skal bruge, jobskygge, og bedre målrette din søgning efter et relevant studiejob.
- Din frygt for, om dine medstuderende er konkurrenter, daler drastisk, da du ved, at I ikke skal søge de samme jobs. Det svarer lidt til ikke længere at se Usain Bolt, verdens hurtigste løber, som en konkurrent, du bør frygte. Fordi du nu ved, at I deltager i forskellige discipliner.
- Du kan nemmere se den sande værdi i dine fag, og bedre allokere den tid og fokus du bør give fagene. Husk på, at den studieansvarlige ikke kender dine karrieredrømme, og derfor vil ikke alle fag være relevante for din første arbejdsgiver. Det fænomen har jeg kaldt supermarkedseffekten.
- Du kan række ud til personer, der arbejder i det job, du gerne vil have, og spørge hvad der var afgørende for, om de fik jobbet. Med den viden kan du følge deres anvisninger, så du får indsigt, erfaring og fordele. Det vigtigste spørgsmål, du bør stille, er: Var dit karaktergennemsnit en væsentlig faktor for, om du fik dit job? Hvis 90% af dem siger nej, kan du tillade dig selv at føle dig mindre presset over, hvad dit samlede karaktergennemsnit er, hvilket bør give en vis form for ro.
- At vide, hvor du vil arbejde, fjerner følelsen af uvidenhed. Et godt eksempel er i London, hvor byens pendlere brokkede sig over, at togene kørte for langsomt. Byens politikere var i vildrede, fordi en opgradering af Londons Subway ville koste milliarder af pund. Så det gjorde man ikke. I stedet opsatte man ure på alle perroner, der viste, hvor lang tid der var til det næste tog. Fra den ene dag til den anden ophørte klagerne om langsomme tog. Folk ville ikke have hurtigere tog (som de troede). De ville have indsigt i, hvornår det næste tog kom, så de ikke følte, at de spildte unødvendig meget tid med at vente på perronen. På samme måde føles det frustrerende at have fag, hvis man ikke ved, om man kommer til at bruge den viden - især hvis det er et kedeligt fag. Hvis du ved, hvad du vil arbejde med, vil du bedre kende relevansen af de forskellige fag. Tilbage i London er det bedre at vide, at man skal vente i 20 minutter, end at ikke vide, hvor længe man skal vente. På studiet er det bedre at vide, at fag rent faktisk ikke gavner ens karrierestart, end at fundere over, om det faktisk gør.
- Du bliver ikke fanget i trends om valg af karrierestart, som du ikke har sat dig ind i. Jobs og virksomheder, der virker spændende, er ofte blot populære, fordi de får meget opmærksomhed i medierne. Det er trods alt nemmere at sige, at man vil arbejde som eksempelvis konsulent, fordi det er en populær løsning og en stilling med høj løn og høj prestige, end det er at finde ud af, hvad der er af muligheder, og hvad der er den rette løsning for én selv.
- Det gør det langt nemmere at finde relevante studiejobs - både vedr. branche og jobfunktioner. Udtrykket relevant studiejob mister sin styrke, hvis du ikke ved, hvad der er relevant for dig. Dette gør det langt nemmere at finde firmaer, du kan række ud til med uopfordrede ansøgninger.
- Det samme gør sig gældende, hvis du overvejer at tage i praktik. Du kan gå langt mere målrettet efter en praktikstilling, hvor du kommer til at få indblik i noget, du virkelig gerne vil. Gør du det godt, kan du prøve at overtale dem til at få et studiejob efter praktikperioden, som forhåbentlig udvikler sig til et fuldtidsjob.
- Så vidt det er muligt, kan du også vælge at skrive dine opgaver, så de ligger så tæt op af de virksomheder, du gerne vil arbejde hos. Det giver dig både mulighed for at interviewe folk, opbygge netværk, såvel som at lære mere om branchen. Dermed bruger du din studietid langt mere konstruktivt til at opbygge en stærk profil til dit første job.
Dette var blot et udpluk af de mange fordele ved at have et jobmål at gå efter. Studietiden skal være en tid, hvor du fordyber dig i ny viden, men det er også vigtigt at afklare, hvad du vil efter studiet. At vide, hvor du vil hen, er den første og største forudsætning for, at du når derhen.
De mest succesfulde folk er dem, der har sat sig et mål og gået efter det.
Min absolut favoritformulering om det at sætte sig et mål for at øge chancen for succes er i Earl Nightingales fantastiske monolog: The Strangest Secret:
“Succes er en progressiv realisering af et værdigt mål.”
Din studietid er fyldt med formidable muligheder for en progressiv realisering af at opnå en succesfuld karrierestart.
Har du svært, eller er utryg ved at vælge en karrierestart, så har jeg skrevet adskillige artikler om emnet på min blog christianjespersen.dk/blog. Hvis du vil have en direkte guide til, hvordan du gør, så kan du med fordel læse Studiebooster - En CV-manual for universitetsstuderende (se link nedenfor).
For en komplet guide til at forstærke dit CV og mange flere måder at blive en stærk kandidat til dit første job, så investér i Studiebooster – En CV-manual for universitetsstuderende af Christian Jespersen.