Får du også følelsen af mindreværdskomplekser, når du kigger på dit CV? Og ikke bare virker det som at komme ind i et semi-tomt supermarked. Du føler heller ikke rigtigt, at de styrker du har, bliver formuleret så stærkt, som de kunne.
Som universitetsstuderende med mindre end et år tilbage af din uddannelse står du på tærsklen til arbejdsmarkedet. Ifølge forfatter Steen Kræmer, der har skrevet den anmelderroste bog Hit Med Jobbet, er CV og ansøgning lige vigtige. Så hvordan får du dit CV til stå stærkere, end det umiddelbart ser ud til, og hvor du stadig er tro mod dig selv?
ChatGPT kan hjælpe dig med jobsøgningen, og det kan også agere din rådgiver og vejleder. Så her får du tre måder at bruge AI til at forstærke dit CV.
Skræddersyede professionelle sammenfatninger
En af de største udfordringer ved at skrive et CV er at finde den rette balance mellem at være informativ og kortfattet. Din professionelle sammenfatning, også kendt som din profiltekst, er ofte det første, arbejdsgivere læser. Det er din elevator pitch - din chance for at imponere på få linjer.
ChatGPT kan hjælpe dig med at omskrive rodet sprog til en professionel sammenfatning, så du ryger over i 'måske'- eller 'ja'-bunken.
Lad os sige, at du er studerende inden for IT og har arbejdet med softwareudvikling som en del af dit studiejob. Du kan starte med at fortælle ChatGPT om dine nøglekompetencer, erfaringer og karrieremål. Eksempelvis:
"Jeg er en IT-studerende med erfaring i softwareudvikling, der søger at arbejde inden for fintech-sektoren. Jeg har stærke færdigheder inden for Python og Java, og jeg er passioneret omkring at udvikle innovative løsninger."
Jeg bad så ChatGPT om at omskrive den sætning til en skarp og professionel sammenfatning. Det blev til:
"Ambitiøs IT-studerende med praktisk erfaring i softwareudvikling, specialiseret i Python og Java. Besidder en stærk passion for fintech og søger at anvende tekniske færdigheder til at udvikle innovative løsninger i et dynamisk miljø."
Det fjerner tre gange jeg, og tilføjer en form for HR elegance i sit ordvalg.
Optimerede beskrivelser af erfaring og projekter
En anden udfordring ved at skrive CV er at beskrive dine erfaringer fra projekter på en måde, der viser dine resultater og kompetencer klart. Det er nemt at falde i fælden med blot at liste dine projekter uden at fremhæve, hvad du faktisk har opnået.
Her kan ChatGPT igen komme dig til undsætning. Start med at beskrive et af dine projekter eller jobs for ChatGPT. For eksempel:
"Jeg arbejdede som praktikant i en IT-virksomhed, hvor jeg udviklede en intern applikation til datahåndtering. Jeg brugte Python og samarbejdede med et team på fem personer."
Bed nu ChatGPT om at omskrive det til en mere resultatorienteret beskrivelse:
"Udviklede en intern applikation til datahåndtering ved brug af Python, hvilket forbedrede virksomhedens dataeffektivitet med 30%. Arbejdede tæt sammen med et team på fem for at sikre vellykket implementering og brugertilfredshed."
Denne tilgang gør det ikke kun klart, hvad du har gjort, men også hvad du har opnået - noget der virkelig kan få dit CV til at stå ud.
Tilpasning at dit CV til jobannoncer
En ofte overset, men yderst effektiv, metode til at optimere dit CV er at tilpasse det til hver enkelt jobannonce, du søger. Dette kan være tidskrævende og besværligt, men her kommer ChatGPT til din redning igen.
Lad os sige, at du har fundet en jobannonce for en stilling inden for softwareudvikling, hvor nøgleordene er "teamwork", "Python", og "agile udviklingsmetoder". Du kan indtaste disse nøgleord sammen med din nuværende CV-tekst i ChatGPT og bede den tilpasse dit CV, så det bedre matcher jobannoncen.
Original tekst:
"Jeg har erfaring med softwareudvikling og har arbejdet med flere programmeringssprog, herunder Python."
Tilpasset tekst:
"Erfaren softwareudvikler med stærke kompetencer i Python og en dokumenteret evne til at arbejde effektivt i teams. Har arbejdet med agile udviklingsmetoder for at levere høj kvalitet og rettidige løsninger."
Ved at tilpasse dit CV på denne måde omskriver du teksten, så den virker mere bekendt for læseren af din ansøgning i forhold til deres egen jobannonce.
ChatGPT er stadig nyt, og der kommer hele tiden nye måder at bruge det på vejen til dit første job. Dog er det værd at huske, at det allervigtigste i dit CV som nyuddannet er at beskrive din indsigt og erfaring fra studierelevant(e) job samt din indsigt i den jobfunktion, du søger nu, og indsigt i den virksomhed du søger hos. Så kommer selve formuleringen af dit CV i anden række.
For en komplet guide til at forstærke dit CV under studietiden og mange flere måder at blive en stærk kandidat til dit første job, så investér i Studiebooster – En CV-manual for universitetsstuderende af Christian Jespersen.