Et jobsamtale er vigtigt for dig: Du vil gerne gøre et godt indtryk, svare fornuftigt og vise, hvorfor du passer til jobbet. Derfor begynder forberedelsen ofte hurtigt: Du læser op på virksomheden, tænker over dine styrker og finder spørgsmål, du gerne vil stille til samtalen.

Nervøsitet kan faktisk være et godt tegn. Den viser, at samtalen betyder noget for dig. Udfordringen opstår, når nervøsiteten fylder så meget, at du mister overblikket, får svært ved at formulere dig eller glemmer de pointer, du havde forberedt.

Den gode nervøsitet

Der findes en form for nervøsitet, som kan hjælpe dig. Den gør dig mere opmærksom, fokuseret og klar til at præstere. Sommerfuglene i maven kan være kroppens måde at fortælle dig, at du er sat op til en vigtig situation.

Til en jobsamtale må du gerne virke engageret. Hvis du slet ikke virker spændt eller interesseret, kan arbejdsgiveren hurtigt få indtryk af, at jobbet ikke betyder ret meget for dig. Derfor er en vis nervøsitet helt almindelig, også selv om du senere i karrieren kommer til mange samtaler.

Når nervøsiteten tager over

Nogle oplever, at nervøsiteten bliver hæmmende. Tankerne kører, stemmen bliver usikker, kroppen spænder, og det kan føles svært at holde fast i det, man gerne vil sige.

Det kan skyldes flere ting. Måske har du haft en dårlig samtale før. Måske føler du stort pres, fordi jobbet virker vigtigt. Måske har du kun fået én samtale ud af mange ansøgninger, og derfor kommer der ekstra meget vægt på netop denne mulighed.

Det er en helt normal reaktion. Den betyder ikke, at du er dårlig til jobsamtaler. Den betyder, at du har brug for en tydeligere plan for, hvordan du kommer gennem samtalen.

Øv en kort præsentation af dig selv, din uddannelse, din motivation og det, du gerne vil bidrage med.

Forbered dig på mere end virksomheden

Det klassiske råd holder stadig: Læs op på virksomheden, stillingen og de opgaver, du kan komme til at arbejde med. Men forberedelse handler også om dig selv.

Tænk over, hvordan du vil præsentere din erfaring. Som studerende behøver den ikke komme fra mange år på arbejdsmarkedet. Du kan bruge eksempler fra studieprojekter, studiejob, frivilligt arbejde, fritidsjob, praktik eller gruppearbejde.

Forbered korte svar på spørgsmål som:

  • Hvorfor søger du jobbet?
  • Hvad kan du bidrage med?
  • Hvilke erfaringer fra dit studie eller arbejde passer til opgaverne?
  • Hvad vil du gerne lære?

Jo bedre du kender dine egne pointer, desto lettere er det at finde tilbage til dem, hvis nervøsiteten dukker op.

Øv din start

De første minutter betyder meget og en god begyndelse kan give ro til resten af samtalen. Øv derfor en kort præsentation af dig selv, din uddannelse, din motivation og det, du gerne vil bidrage med.

Det kan også være en god idé at have et par indledende kommentarer klar. Du kan fx nævne noget, du har læst om virksomheden, eller noget konkret i jobopslaget, der fangede din interesse.

Hvis du er tydeligt nervøs, må du gerne sige det kort og roligt. Det kan faktisk tage noget af presset af situationen. De fleste interviewere ved godt, at jobsamtaler kan gøre folk nervøse, især når man er studerende eller ny på arbejdsmarkedet.

Flyt fokus fra frygt til mulighed

Det kan hjælpe at se samtalen som en mulighed for dialog. Arbejdsgiveren skal vurdere dig, men du skal også finde ud af, om jobbet og arbejdspladsen passer til dig.

Gå ind til samtalen med fokus på det, du gerne vil vise: din motivation, din nysgerrighed, din faglighed og din lyst til at lære. Du skal ikke kunne svare perfekt på alt. Du skal vise, at du er forberedt, interesseret og i stand til at tænke med.

Hver samtale giver desuden erfaring. Jo flere gange du prøver det, jo mere tryg bliver du i situationen.

Accepter nervøsiteten

Nervøsitet forsvinder sjældent bare, fordi man beslutter sig for det. Det bedste er ofte at acceptere, at den er der, og have nogle enkle greb klar. Tag et par dybe vejrtrækninger, inden du går ind. Hav vand ved hånden. Hvis dine hænder ryster, kan du holde om et glas, en kuglepen eller kanten af stolen. Hvis du har tendens til svedige hænder, så hav et lommetørklæde med.

Undgå at dulme nervøsiteten med alkohol eller medicin. Det kan gøre situationen sværere at styre og påvirke det indtryk, du giver.

Du skal ikke være perfekt

En jobsamtale handler ikke om at levere en fejlfri præstation. Det vigtigste er, at arbejdsgiveren får et klart indtryk af, hvem du er, hvorfor du søger jobbet, og hvad du kan bidrage med.

Som studerende eller nyuddannet forventes du ikke at have svar på alt. Arbejdsgiveren ved godt, at du stadig er i gang med at opbygge erfaring. Det, du skal vise, er forberedelse, motivation, læringsvilje og relevante eksempler fra det, du allerede har prøvet.

Bliver du nervøs, så tag en pause, træk vejret og find tilbage til dine vigtigste pointer - det er helt i orden. Jobsamtaler bliver lettere med øvelse, og hver samtale gør dig lidt skarpere til den næste.

Held og lykke i din næste jobsamtale!