Chili con carne

4-6 personer

Ingredienser

150 g tørrede røde bønner
1 spsk olivenolie
1 løg
2 fed hvidløg
1 kg hakket oksekød
2 spsk tomatpuré
2 dåser hakkede tomater
2 dl rødvin
2 dl oksebouillon
1 tsk spidskommen
1 tsk usødet kakao
1 tsk paprika
2 tsk tørret
Oregano
2-3 chilier
1 rød peberfrugt
2-3 kviste bredbladet persille
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Sæt bønnerne i blød natten over i rigeligt koldt vand. Sigt derpå vandet fra og hæld bønnerne i en gryde med frisk koldt vand og lidt salt. Kog dem herefter møre stille og roligt i 1-1½ time. Sigt vandet fra og køl ned. Opvarm olien i en stor bredbundet gryde. Pil og hak løg og hvidløg fint. Svits begge dele gyldne i olien.

Kom kødet ved. Steg under omrøring, til kødet skifter farve. Hæld tomatpuré i og brun dette med kødet i nogle min. Tilsæt hakkede tomater, vin, bouillon, kakao samt krydderier og bring det i kog. Fjern kernerne i chilien og snit den fint. Rens peberfrugten og skær den i tern. Kom chilier, peberfrugter samt de kogte bønne i. Krydr med salt og friskkværnet peber. Skru ned for varmen og lad det simre i 25-30 min. under låg. Fjern derpå låget, kog ind til passende konsistens, rør persille i og server med ris og grøntsager.


Rødbedesuppe

Til 6-8 personer

Ingredienser

800 g rødbeder
2 løg
100 g røget bacon
1 madæble
1 kvist timian
½ dl æbleeddike
2 l lys hønsebouillon
2 dl piskefløde
Frisk peberrod
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Vask rødbederne grundigt og kog dem i en gryde med vand og salt i 30-50 min., til de er møre. Hæld vandet fra og kom koldt vand på. Lad dem køle af. Smut nu skindet af rødbederne og skær rod og top fra. Skær dem i skiver. Pil og hak løgene fint og steg dem den røgede bacon ved lav varme, til de bliver godt smattede. De må ikke få farve. Skær æblet i tern imens. Kom rødbederne i gryden sammen med æble og timian og sautér det hele et par min. Kom eddiken i gryden og lad den koge helt væk. Hæld så bouillonen på og kog det hele igennem.

Pisk fløden til skum og smag med peberrod. Tag bacon og timian op og blend suppen godt og længe, så den bliver helt blank. Smage til med salt og friskkværnet peber og anret i dybe tallerkener med en klat flødeskum og masser at fintrevet peberrod drysset udover.


Conchiglie med græskar

Til 4 personer

Ingredienser

4 skalotteløg
3 spsk. Olivenolie
3-4 kviste salvie
1 lille tørret chili
400 g hokkaidogræskar eller butternutsquash
160 g ricotta
1 dl friskrevet parmesan
300 g tørret conchigliepasta
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Pil og hak løgene fint. Svits dem i olivenolie sammen med plukket og hakket salvie. Kom knust chili ved, sammen med græskar skåret i småt med terninger og lad denne blanding stege i ca. 5 min., indtil græskarret er helt mørt. Tilsæt ricotta og revet parmesan og vend rundt.

Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand til den er al dente. Tjek på pakningen, hvor lang tid den skal have. Sigt vandet fra pastaen og lad den dryppe godt af. Vend den derpå ned i græskarblandingen på panden og krydr med friskkværnet peber og lidt salt.

Anret pastaen på et varmt fad, gerne med lidt salvie og revet parmesan over.


Dalcurry på almindelige linser og svampe

Til 4 personer

Ingredienser

450 g tørrede linser, udblødte
1 løg
6-8 svampe, f.eks. østershatte, kantareller og champignon
1 fed hvidløg
Lidt finthakket chili
2 spsk. Karrypulver
100 g. rosenkål, halverede
½ dl olivenolie
Salt og peber

Fremgangsmåde

Kog linserne helt møre i frisk vand. Det tager ca. ½ time. Snit løg, svampe og hvidløg helt fint og held det i en gryde med olie, chili og karry. Rist det nogle minutter og tilsæt linserne. Krydr godt med salt og peber og tilsæt også lidt vand. Hæld rosenkålshjerterne ved og og kog det hele mørt - til en moset masse. Linsegrøden serveres som tilbehør til kød, fisk, fjerkræ med mere.


Kartoffelkager

Til 6-8 personer

Ingredienser

Til vandbakkelserne
100 g smør
Lidt salt
2 ½ dl mælk
135 g hvedemel
4 æg

Til kagecremen
250 g mælk
Lidt vaniljemarv
30 g sukker 10 g kartoffelmel
3 æggeblommer

God marcipan og kakaopulver til toppen

Fremgangsmåde

Vandbakkelserne
Smelt smørret ved svag varme og kog det op med salt og mælk. Pisk melet i og rist dejen under omrøring, til den slipper gryden. Tag dejen af varmen og rør den, til den er let afkølet. Rør æggene i lidt ad gangen. Smør en bageplade og drys den med mel. Sprøjt dejen ud på pladen i ønsket størrelse og form. Bag vandbakkelserne ved 230 gr. I ca. 10 min. Tag dem ud og køl dem ned.

Kagecremen
Hæld mælk og vanilje i en gryde og bring det i kog. Pisk sukker, kartoffelmel og æggeblommer godt sammen i en skål. Leger mælk og æggemasse sammen over svag varme, indtil cremen bliver tyk. Tag cremen af varmen og køl den ned, mens du rører i den.

Saml kagerne, ved at skære lidt af toppen af vandbakkelserne af. Fyld dem med kagecreme. Rul marcipanen tyndt ud og brug et glas til at stikke den ud med. Læg et stykke marcipan over hver fyldt vandbakkelse. Drys godt med kakaopulver ud over og stil dem på et fad.