Summer is ‘over’, og det er tid til at tage hul på et nyt studieår. Indebærer det en studietur med dine medstuderende? Hvis det gør, er det sandsynligvis en oplevelse, du ikke vil gå glip af!

 Du tjekker kontoen, og den er ikke helt enig. Men med på studietur skal du selvfølgelig! Her får du seks hacks/tips/tricks, der giver dig råd til at joine studieturen.

Hjælp fra mutti og fatti

Er du heldig, kan det være, at der er hjælp at hente fra din familie, der gerne vil låne dig pengene. Et godt argument er selvfølgelig, at de støtter din uddannelse, og ikke en party-tur til Ibiza. Argument nummer to: du betaler selvfølgelig pengene tilbage!

“Hey, chef!”

Hvis mor og far ikke kan hjælpe, er der heldigvis andre måder, du kan tjene penge på. Har du et studiejob, kan du hive fat i din chef og høre, om du kan få nogle ekstra timer på din vagtplan. På den måde kan du tjene nogle ekstra skejser, der kan gå til studieturen.

Studietur er vel også en form for ferie…

Har du et arbejde, får du feriepenge. Og det er da helt oplagt, at du bruger dem på at komme med på studieturen, der vel er en slags form for ferie. Er du timelønnet, optjener du faktisk 12,5% af din løn som feriepenge. Her er en step-by-step-guide til, hvordan du får fat i dine optjente feriepenge.

“You better work!“

Hvis du allerede har brugt dine feriepenge, og din chef ikke kan give dig flere timer, er der mange andre måder, du kan arbejde dig til cash. Hvad med at gå tur med naboens hund? Passe din søsters børn? Hjælpe morfar med at slå græs? Med et ‘money-mindset’ er der masser af muligheder for at tjene penge... og så er der ikke lang vej til studieturen.

SU-lån er kun et klik væk

Ærlig talt. Du har ikke helt overskuddet til at arbejde mere, men du vil rigtig gerne med på studietur. Derfor: tag et billigt SU-lån, som giver dig mulighed for at låne op til 3.116 kroner hver måned (2018). Du bestemmer selv, hvor længe, du vil tage lånet. Måske det er nok med en eller to måneders lån? Du kan søge SU-lån på su.dk

Smartere forbrug

Sidst men ikke mindst får du et tip, der kan give dig ekstra penge på kontoen. Ikke kun til studieturen, men også generelt.

Tippet er enkelt: tjek dit forbrug. Hvad bruger du egentlig penge på, og er du tilfreds med dine prioriteter? Hvis du finder ud af, at du futter mange penge af på tøj, fest, kaffe eller computerspil, kan du spare mange penge ved at blive bevidst om, hvor de ryger hen. Det er egentlig meget simpelt, og det kan faktisk være helt spændende at undersøge, hvad du bruger dine penge på.

Forhåbentlig har disse seks metoder inspireret dig, og inden du ser dig om, er du på vej afsted på en fed studietur med sjov, ballade og selvfølgelig en håndfuld fede oplevelser!

 


Dette indlæg er bragt til dig af Spiir. Spiir er en gratis budget-app, der hjælper over 330.000 danskere med at holde snor i deres penge. Med et enkelt klik kan du se, hvad du bruger din SU på, og du kan nemt sætte et loft for, hvad du vil smide af pengesedler til caffe latte, buskørsel og dagligvarer. Download appen nu.