De fleste studerende har et begrænset rådighedsbeløb, som skal række til husleje, mad, bøger, transport, fritid og alt det uforudsete. Derfor kan det hurtigt betale sig at få overblik over økonomien. Her får du tre apps, der kan hjælpe dig med skat, SU, budget og daglige udgifter.
Skatteguiden
Skatteguiden er især relevant for dig, der har SU og studiejob. Appen kan hjælpe dig med at holde øje med indkomst, fribeløb og risikoen for at tjene for meget ved siden af SU’en. Den kan også give overblik over skat, forskudsopgørelse, fradrag og årsopgørelse. Læs mere om Skatteguidens SU-funktion her.
Bliss Budget
Bliss Budget-appen kan forbindes til din bank via MitID og giver automatisk overblik over transaktioner, budget, abonnementer og kvitteringer. Den kan også bruges manuelt, hvis du ikke vil forbinde din bank. Har du tidligere brugt Spiir, kan Bliss importere data fra dine eksporterede Spiir-filer. Hent Bliss Budget her.
DailyCost
DailyCost er en enkel udgiftstracker, hvor du selv registrerer dine udgifter og får overblik over, hvad pengene går til. Den er især brugbar, hvis du gerne vil holde styr på små daglige køb eller dit rejsebudget. Appen understøtter mange valutaer og kan derfor være praktisk, hvis du skal på udveksling eller rejse i længere tid. Hent DailyCost til din iPhone her eller til Android her
Uanset hvilken app du vælger, er det vigtigste, at du bruger den løbende. Et godt budget hjælper kun, hvis du også tjekker det, før kontoen begynder at hoste tørt sidst på måneden.

