I Danmark er vi nogle af dem, der betaler mest skat i verden. Det kan måske virke surt at skulle af med en god mængde af sin løn til noget så abstrakt som staten. Men heldigvis går skatten jo så også til samfundsmæssige goder, vi kan nyde godt af, som fx vores sundhedssystem og velfærd. Her kan du læse om forskellige former for skat, hvordan du betaler det, og hvad du ellers bør vide.
Hvordan betaler jeg skat?
Som udgangspunkt behøver du ikke at foretage dig noget. Din personlige skat – din indkomstskat – bliver automatisk trukket fra din lønseddel, hvis du har et job. Så det er ikke, fordi du først får pengene ind på kontoen for derefter at skulle overføre dem videre. Det tager systemet sig automatisk af. Præcis hvor meget, der bliver trukket er baseret på din forventede årsindkomst, som Skat får via forskudsopgørelsen.
Det er i din forskudsopgørelse, at du selv skal gøre noget af arbejdet. Du skal nemlig selv sørge for at din forskudsopgørelse har den korrekte info om din forventede indkomst. Du får automatisk en ny forskudsopgørelse hver november, hvori skattestyrelsen kommer med et bud på, hvordan din skat for det kommende år vil blive beregnet. Det er dit ansvar at sørge for, at al informationen deri er korrekt.
Men hvad så med frikort?
Du skal først betale skat i Danmark, når du tjener over et vist beløb. Dette er dit ”frikort”. Det præcise beløb varierer fra person til person, afhængig af dine specifikke omstændigheder, så det kan være en god idé at tjekke det på tastselv.skat.dk. Som regel får du automatisk oprettet et frikort i starten af det år, hvor du fylder 15, men hvis du af en eller anden årsag ikke har et, så kan du følge denne guide fra skat.dk.
Du kan også have ret til forskellige fradrag, hvis du opfylder visse betingelser. Dette kan fx være transport, hvis du har mere end 12 km hver vej til din arbejdsplads. Eller kost og logi, hvis afstanden er så stor at du må overnatte på eller i nærheden af din arbejdsplads.
Som studerende er SU’en som regel den største indtægt, så derfor skal du som regel anvende bikortet til dine øvrige indtægter
Hvad med hovedkort og bikort?
Hvis du tjener mere end dit frikortsbeløb, får du et hovedkort og et bikort i stedet. Du skal selv fortælle din arbejdsgiver, om hun skal benytte dit hovedkort eller bikort til lønkørselen.
Før i tiden var hovedkort og bikort printede sedler, du fik tilsendt med posten, så du kunne aflevere dem til dine arbejdsgivere. Men i dag er processen fuldt digitaliseret, og arbejdsgiverne henter hovedkort og bikort direkte ind i deres lønsystem via skats hjemmeside.
På hovedkortet kan du se både din skatteprocent og dit fradrag, som ikke beskattes. Når en udbetaler bruger dit hovedkort, trækkes der kun skat af det beløb, der er højere end dit fradrag.
På dit hovedkort må du kun have én indtægtskilde, og det skal være din største. Som studerende er SU’en som regel den største indtægt, så derfor skal du som regel anvende bikortet til dine øvrige indtægter.
På bikortet fremgår kun den procentdel, der bliver trukket i skat. Når en arbejdsgiver anvender dit bikort, bliver der trukket fuld skat af udbetalingen.
Bikortet benyttes kun, hvis du har flere indtægtskilder, som fx et studiejob til at supplere SU’en. I modsætning til hovedkortet må bikortet bruges flere steder, hvis du har flere arbejdsgivere.