"Hvor godt passer det her tillægsord på Dronning Margrethe og på dig?" Det er et absurd spørgsmål, som jeg ikke ved, hvordan jeg bedst skal besvare.

Ikke desto mindre er det min opgave at svare på flere hundrede af samme slags spørgsmål ved en computerskærm i et lille, mørkt rum. Imens har jeg enten en pille alzheimers-medicin eller placebo i mig - Det får jeg aldrig at vide.

Forsøget skal klarlægge selvbevidsthed ud fra, hvordan medicinen påvirker hjernen. Et par dage i forvejen har jeg som forberedelse udfyldt et skema med 377 tillægsord, som jeg skulle inddele efter, hvor godt de passede på både mig og vores dronning.

Jeg faldt over muligheden at blive forsøgsperson på forsogsperson.dk. Jeg havde længe tænkt, om jeg turde, for det lød som en absurd måde at tjene penge på. Mange af forsøgene på hjemmesiden indebar blodprøver og muskelvævsprøver, og jeg fik kvalme bare ved tanken om selv at skulle medvirke til det, men de forsøg var bedst betalt. Så ser jeg et forsøg, hvor jeg bare skal ligge stille og skannes et par timer. Det giver mig 1000 kroner i lommen før skat. Kort tid efter finder jeg et andet forsøg, hvor jeg bare skal sluge en pille og tjekke tillægsord af på en computerskærm. Jeg fornemmer allerede en givtig indtægtskilde med minimale risici.

Jeg vandrer videre denne kolde januardag fra Aarhus Universitetshospital efter de mange spørgsmål med adjektiver til vores regent og undertegnet. Jeg skal videre til Tandlægeskolen, hvor det næste forsøg skal finde sted. Indhyllet i snevejr tænker jeg på, hvad de næste fem timer skal gå med.

Jeg bliver hilst velkommen på gebrokkent engelsk af en mand, der har et japansk klingende navn. Han beder mig med det samme om at tage plads på en ældgammel tandlægebriks. Det viser sig hurtigt, at han ikke er den snaksaglige type, men det betyder ikke det store, for han sætter elektroder på alt fra mine hænder til min tunge. Nu skal relationen mellem tungen og kæben undersøges nærmere ved at min hjerne bliver skannet.

Min indstilling, før jeg selv deltog i et forsøg, var, at folk måtte være virkelig i pengenød, siden de kunne gå med til at deltage i noget, der potentielt kunne påføre dem skader for resten af deres liv. Efter mit første forsøg har jeg pludselig tjent 500 kroner på en times arbejde med de nævnte tillægsord og medicin. Det er en uhørt timeløn, men også noget, der varmer i en SU-modtagerskes lomme. Jeg oplever ingen forandring i hverken kroppen eller sindet, og min holdning til at deltage i forsøg er langsomt ved at forandre sig.

De næste par timer forholder jeg mig i ro, mens den udenlandske forsker sætter en hjerneskanner mod mit hoved. Den ligner et støvsugerrør med en rund mund for egen. Forestil dig så, at den cirka hvert tredje sekund afsender et tryk mod dit hoved og efterlader en lille hovedpine i dig, der varer to sekunder. Lige tids nok til, at den næste hovedpine kan sætte ind et sekund efter. Sådan lå jeg sammenlagt seks timer i to dage med 'tunge'-træning i dagene imellem. På briksen er jeg ved at fortryde min deltagelse. Ikke fordi det gør ondt - det er bare en slags mild migræne, der forsvinder kort tid efter - men fordi det er dræbende kedeligt at skulle ligge stille så mange timer. Da pengene lander i min NEMkonto, er jeg dog glad igen. De var med til at redde de sidste dage i den måned.

Du skal gøre dig grundige overvejelser, hvis du vælger selv at deltage i forsøg. Ved hvert forsøg bliver du nøje indført i dine rettigheder, omstændighederne ved forsøget, og at du til hver en tid kan springe fra uden grund - eller få erstatning, hvis noget mod forventning skulle gå galt. Jeg kunne aldrig finde på at deltage i et forsøg, der omfatter blod- eller muskelvævsprøver, eller hvis jeg skal indtage noget medicin, som ikke er udviklet færdigt endnu. Indtil videre har jeg deltaget i syv forsøg, og jeg har ikke oplevet nogle uventede konsekvenser, men blot set, hvordan min pengepung er blevet lidt større ved hjælp af en anderledes måde at tjene penge på.